Ikke en papirtiger – heldigvis

Ikke en papirtiger – heldigvis

Udgivet torsdag den 30. jan. 2014 kl. 15:46 af Folkeskolen nr. 05 2014 skrevet af: Inger Ubbesen

Anmeldelse-Tigertræning-Ikke en papirtiger – heldigvis

Med tigertræning er der plads til både aggressivitet og kropsbevisthed. Brug det endelig. Anmeldelse-Tigertræning-Ikke en papirtiger – heldigvis

Tigertræning er et bevægelseskoncept udviklet af idrætspædagog Lise Steffensen. Bogen henvender sig til indskolingen og indeholder i alt 13 forskellige bevægelseslege i fire kategorier: opvarmning, kamplege, bevægelseslege, afslapning.

Den første opvarmning er tigerens morgensang, hvor tigeren vågner langsomt og strækker sig. En dejlig aktivitet, hvor børnene inviteres til at have opmærksomhed på egen krop – sammen med de andre.

Kamplegene ser jeg som danse med bokse- og fægtehug, der også inviterer de kamplystne til at deltage i bevægelseslegene. Med fare for at lyde stigmatiserende kan man sige, at her er noget for drengene.

Blandt bevægelseslegene er det for eksempel en vimpeldans, som inviterer børnene til at snurre rundt og hoppe, og endelig sluttes der af med en afslapningssang, hvor man ligger stille.

Bevægelserne er forklaret gennem enkle illustrationer, og bagerst i bogen er der forslag til trommerytmer og opskrifter på, hvordan man kan fremstille rekvisitterne.

På den tilhørende cd er alle sangene indsunget, og jeg ser for mig, at børnene synger sammen med cd’en til legene og opfatter den som en del af materialet. Sangene er børnevenlige med mange gentagelser.

Jeg tror, mange børnehaveklasser kunne have glæde af kendskab til tigeren her.

Læs mere om Tigertræning

[products ids=”2208″ columns=”3″]